Om mig
Jeg er Sattva kundalini yogalærer, seer, holistisk healer (certificeret reiki mester), urtemager og heksemutter. Jeg flyver højt, men har begge fødder solid plantet i den smukke jord. Jeg tror på balancer, nuancer og holisme. Og mest af alt:
Åbne hjerter og kærlighed.
Siden jeg var lille har jeg kunne mærke mennesker. Mærke deres energi, vibrationer, følelser, ubalancer og de ting de ikke fortalte mig. Det var til tider en forvirrende og overvældende verden at vokse op i, men i dag ser jeg det som min største gave.
Min dybeste mission er, at være din guide og inspirere dig til at leve et autentisk liv, hvor du er tro mod det, der er dig og det der brænder så smukt i dig.
Uanset om jeg healer, guider, underviser eller giver 1:1 ser jeg det hele menneske. Bag om historierne ind til sjælen og det, der er det virkelig dig. De gaver du kom ind i det her liv med. Den magi, der lever i dit hjerte. Det jeg ser, spejler jeg kærligt tilbage til dig, så du kan begynde at vække dine sande gaver og egenskaber.
Jeg tror på, at vi alle sammen skal finde vores helt unikke vej. Og den sande lykke findes i vores hjertes visdom. Når vi lærer at være i den smukke feminine energi og favne vores intuition, så åbner der sig den smukkeste indre verden og vi begynder automatisk at vælge fra og til, stå stærkere i os selv, tale vores sandhed, elske dybere.
Jeg hjælper dig med at vække det i dig, som altid har været der. Det du ikke før har turde give en stemme.
For du fortjener at leve et fuldstændigt magisk og lykkeligt liv.

